…og så videre
På flere arkiver finder du en lang række foldere, hjælpeark mm. der kan inspirere dig til at komme videre med dine slægtshistoriske undersøgelser. Der er masser af andre kilder end folketællinger og kirkebøger. I bla. skifte-, fæste-, lavs- og ejendomsarkivalier kan du også finde masser af spændende oplysninger. På siderne om slægtshistorie hos Statens Arkiver kan du få både inspiration og konkret information.
Via både Statens Arkiver og lokalarkiverne kan man som regel finde meget andet end blot navne og årstal. Men hvis oldefar var socialdemokratisk murersvend - så var det måske en idé at prøve Arbejdebevægelsens bibliotek og arkiv? Måske kan Dansk Folkemindesamling ligge inde med optegnelser om sagn og folketro fra den egn, hvor netop dine aner havde hjemme? Der er flere specialarkiver, som - måske - kan give lidt mere kød på dine forfædre og den tid de levede i.
Foreninger og kurser
Der findes efterhånden slægtshistoriske foreninger i mange byer. Her kan enhver melde sig ind, og her vil du møde ligesindede i forbindelse med foreningens arrangementer, fx foredrag, udflugter og kurser.
Mange aftenskoler afholder desuden kurser i slægtsforskning, hvilket kan være et rigtigt godt sted at starte.
På siden "Slægten på nettet" finder du en række links til forskellige foreninger og sammenslutninger.
EDB-programmer til slægtsforskning
Det er en god idé, så tidligt som muligt, at anskaffe sig et edb-program til at holde styr på de - forhåbentlig mange - aner man efterhånden får samlet sig. Hos foreningen DIS-Danmark findes en side , hvor du kan læse mere om slægtsforskningsprogrammer. De forskellige programmer beskrives, der er oplysninger om priser, adresser til demo-download mm.
Når man vælger program bør man huske, at det helst skal kunne im- og exportere GEDCOM-filer. Ellers er det vanskeligt at bytte elektroniske oplysninger med andre slægtsforskere.
Slægtsbog
Mange slægtsforskere udarbejder en egentlig slægtsbog over deres aner. Det er en rigtig god idé, fordi man på denne måde får et produkt man kan sidde og bladre i, låne til sin fætter etc.
Slægtsbogen bør indeholde en anetavle (evt. en efterslægtstavle) med alle de "hårde fakta". Men det vil gøre den mere spændende, hvis der også er fotokopier af attester, billeder af de omtalte personer, små erindringsstykker, kortfattede levnedsbeskrivelser etc. For dem, der ikke har deltaget i arbejdet med at grave de forskellige slægtled frem af kilderne, er fortællingen om forfædrene som regel det mest interessante.
Via både Statens Arkiver og lokalarkiverne kan man som regel finde meget andet end blot navne og årstal. Men hvis oldefar var socialdemokratisk murersvend - så var det måske en idé at prøve Arbejdebevægelsens bibliotek og arkiv? Måske kan Dansk Folkemindesamling ligge inde med optegnelser om sagn og folketro fra den egn, hvor netop dine aner havde hjemme? Der er flere specialarkiver, som - måske - kan give lidt mere kød på dine forfædre og den tid de levede i.
Foreninger og kurser
Der findes efterhånden slægtshistoriske foreninger i mange byer. Her kan enhver melde sig ind, og her vil du møde ligesindede i forbindelse med foreningens arrangementer, fx foredrag, udflugter og kurser.
Mange aftenskoler afholder desuden kurser i slægtsforskning, hvilket kan være et rigtigt godt sted at starte.
På siden "Slægten på nettet" finder du en række links til forskellige foreninger og sammenslutninger.
EDB-programmer til slægtsforskning
Det er en god idé, så tidligt som muligt, at anskaffe sig et edb-program til at holde styr på de - forhåbentlig mange - aner man efterhånden får samlet sig. Hos foreningen DIS-Danmark findes en side , hvor du kan læse mere om slægtsforskningsprogrammer. De forskellige programmer beskrives, der er oplysninger om priser, adresser til demo-download mm.
Når man vælger program bør man huske, at det helst skal kunne im- og exportere GEDCOM-filer. Ellers er det vanskeligt at bytte elektroniske oplysninger med andre slægtsforskere.
Slægtsbog
Mange slægtsforskere udarbejder en egentlig slægtsbog over deres aner. Det er en rigtig god idé, fordi man på denne måde får et produkt man kan sidde og bladre i, låne til sin fætter etc.
Slægtsbogen bør indeholde en anetavle (evt. en efterslægtstavle) med alle de "hårde fakta". Men det vil gøre den mere spændende, hvis der også er fotokopier af attester, billeder af de omtalte personer, små erindringsstykker, kortfattede levnedsbeskrivelser etc. For dem, der ikke har deltaget i arbejdet med at grave de forskellige slægtled frem af kilderne, er fortællingen om forfædrene som regel det mest interessante.