Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Bog og forfatter: Ib Søby

Denne gang er det Ib Søby selv, der er i "Bog og Forfatter" for at fortælle om sin historiske roman om slaget ved Fredericia i 1849.

I lyset af Danmarks nederlag i 1864, har der litterært ikke været megen fokus på de centrale begivenheder i treårskrigen, 1848-1850, hvor udfaldet i Fredericia, natten til 6. juli 1849, stadig fremstår som en af de største genistreger i dansk militærhistorie. Fredericia var i det forår belejret af slesvig-holstenske oprører og den kunstigt skabte by var befolket af katolikker, reformerte og jøder, der havde opnået religionsfrihed mod at bosætte sig i byen.

De dramatiske begivenheder fortælles gennem den unge løjtnant i ingeniørtropperne, Niels Peter Nielsen, hans oplevelser og angst for krigens gru, og hans lidenskabelige forelskelse i den reformerte købmandsfrue Madeleine Deray.

Bogen hvor fiktion blandes med det nøjagtige historiske forløb, indeholder herudover et appendiks med fakta, kort og beskrivelser af krigens fakta samt om nøglepersoner som Generalerne Olaf Rye, de Meza, Bülow, Læssøe og Schleppegrell, som alle har lagt navn til gader i det indre Nørrebro.

Ib Søby er tv-journalist på dk4 og kendt som kommentator på VM-serien i Speedway siden 2002. I sine teenage-år boede Ib Søby i Fredericia og allerede dengang blev kimen lagt til at skabe en roman om byens dramatiske historie.

"6. Juli" kan købes i dk4 butikken til Danmarks bedste pris.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.