Download program
Højreklik og tryk "Gem link som" 

I dag er der ikke mange, der kender til forfatterinden Marie Bregendahl og det forfatterskab, der efter manges mening burde have givet hende en nobelpris i litteratur. Hun kom til at stå i skyggen af de mandlige kolleger, der var en del af det folkelige gennembrud i begyndelsen af det 20. århundrede. Én af tidens store folkelige forfattere, nemlig Jeppe Aakjær, var oven i købet gift med Marie Bregendahl. De kom fra samme landbrugsmiljø nær Skive, og begge havde de gået på højskole.

Professor Anne-Marie Mai besøger det litterære åsted gården Bregendal, hvor Marie blev født i 1867. Gården er stadig i familiens eje. Her findes alle hendes udgivelser den dag i dag i førsteudgaver med dedikationer til den familie, som hun hele livet igennem var nært knyttet til og som hun opholdt sig sammen med på fødegården hver sommer. Selv kom Marie Bregendahl til at bo i København, hvor hun forsøgte at drive et pensionat for at kunne forsørge sig selv, hendes ægtemand Jeppe Aakjær og deres søn.

Efter en skilsmisse og lukning af pensionatet slog Marie Bregendahl ind på en litterær løbebane. Hen debuterede i 1904 med romanen ”Henrik i Bakken”, og i 1912 kom det store gennembrud ”En Dødsnat”. Fælles for alle Marie Bregendahls romaner er hendes beskrivelse af den egn, hun kom fra. Hun beskriver landskaber, den måde de forandrer sig på under vejrliget, de mennesker, der færdes og arbejder her og deres skæbner, der er dybt forankret i egnen, gårdene og hytterne. Hendes historier har både humor, store tragedier og overraskelser i baghånden til sine læsere.

På gården Bregendal er det først og fremmest ”En Dødsnat”, Anne-Marie Mai griber fat i. Dels er der her tale om et mesterværk, dels foregår det drama, der er kernen i historien, i netop Bregendals stuer. Anne-Marie Mai er med andre ord så tæt på ”åstedet”, man overhovedet kan komme i sin gennemgang af Marie Bregendahls fortælling om moderen, der under dramatiske omstændigheder dør i barselsseng. En barsk og bevægende historie, som fortælles set med barneøjne.

For Marie Bregendahl blev et højskoleophold en øjenåbner, som det blev det for flere generationer unge fra bl.a. landbrugsmiljøerne. Her opdagede den da 19-årige Marie sig selv og verden. Sådan var det for Marie, og sådan er det stadig for mange af nutidens unge, der opsøger højskolerne for at udvikle sig selv. For mange betyder et højskoleophold også en undersøgelse af, om kreative og kunstneriske evner holder i forhold til en senere karriere som fx forfatter. Anne-Marie Mai har i den forbindelse valgt at besøge Testrup Højskole ved Århus, hvor man bl.a. har en skrivelinje. Den har nutidige forfattere såsom Dy Plambeck og Josefine Klougart nydt godt af. Begge har de i deres debutværker ”Burresøfortællinger” og ”Stigninger og fald” beskæftiget sig med barndommens land i et landbrugsmiljø, der i dag er helt anderledes end det, Marie Bregendahl udsprang fra. Alligevel er de begge med til at vise Marie Bregendahls værker som klassikere, man ikke kan undvære.

I dag findes Marie Bregendahls værker ikke længere på mange af bibliotekerne. Anne-Marie Mai håber, at denne store forfatterinde, om hvem anmelderen May Schack har skrevet, at hun er i nobelprisklasse, vil få en renæssance efter visningen af ”Litteraturens åsteder” på dk4.

”Litteraturens åsteder. Marie Bregendahl og højskolerne” er tilrettelagt af Frantz Howitz.