I næste afsnit af Anne-Vibeke Rejser går turen til skønne Lolland med Camp-let på krogen.
Denne campingrejse går til to familievenlige campingpladser, Nysted Strand Camping og Kragenæs Marine Lystcamp, der begge ligger i naturskønne omgivelser.
Anne-Vibeke besøger også både større og mindre attraktioner på Lolland. Hun tager bl.a. tilbage i tiden i Middelaldercenteret i Nykøbing Falster og besøger Danmarks største omlægning til økologisk landbrug Knuthenlund lige ved siden af Knuthenborg Safaripark. Rejsen går også forbi charmerende Nakskov og en tur til søs med Postbåden.