Han har spillet et hav af musical-roller. Med et fordelagtigt ydre og en stærk sangstemme var han oplagt til roller som Danny i ”Grease”, titelrollen i ”Phantom of the Opera” – som han har sunget ikke færre end 335 gange på Det Ny Teater - konferencieren i ”Cabaret”, Javert i ”Les Miserables” og Kong Triton i ”Den lille Havfrue”.
Men han arbejder også som psykolog, blandt andet med ledelses- og organisationsudvikling og kommunikationstræning. Han blev uddannet skuespiller på Aarhus Teater for 27 år siden – og siden har han spillet musicals, lystspil, klassikere og komedier på de fleste af de store danske teatre.
Peter Jorde er gæst hos Henrik Lyding i dette ”Teatermøde”.