Download program
Højreklik og tryk "Gem link som"

I en tid, hvor et besøg i metropolen New York er økonomisk opnåeligt for mange kultur- og købelystne danskere, har professor Anne-Marie Mai sammen med dk4´s Frantz Howitz valgt at præsentere dette yndede turistmål set i litteraturens optik. Gennem to udsendelser kommer de vidt omkring både i byen og i de litterære emner.

Del 1 af ”Litteraturens åsteder. New York” har fået undertitlen ”Drømmen om Amerika”. Bl.a. eventyrdigteren H. C. Andersen havde denne drøm i sig og udtrykte den i flere af sine eventyr bl.a. ”Den store Søslange”. H. C. Andersen levede samtidig med den moderne amerikanske digtnings ”fader” Walt Whitman, men ”det var J. F. Coopers romaner om de amerikanske nybyggere, der optog Andersen”, fortæller Anne-Marie Mai. Selv kom H. C. Andersen aldrig til Amerika, men i 1956 blev en skulptur af ham rejst i Central Park, og det ville sikkert have passet den image-bevidste digter godt!

Hele området omkring den berømte Flatiron Building ved Madison Square Park er et litterært åsted for bl.a. Johannes V. Jensen. I Den nye verden (1907) beskriver han fx larmen på dette sted som ”en støj, der isolerer som stilhed”. Johannes V. Jensen besøgte New York hele fem gange i sit liv og blev her optaget af journalistikken. For ham blev ”journalisten” et helt nyt mandeideal, og han brugte den journalistiske fortællemåde, når han fx skulle beskrive de modige stilladsarbejdere, der var med til at bygge New Yorks skyskrabere. 

Én af New Yorks attraktioner er Brooklyn Bridge, der selvfølgelig også har givet inspiration til stor digtning. Emil Bønnelycke har fx i 1919 skrevet et grafisk digt, der forestiller Brooklyn Bridge; men det er først og fremmest den amerikanske poet Hart Crane, der med sit digt ”Broen” har været med til at gøre dette arkitektoniske mesterværk til et amerikansk ikon. På Brooklyn Bridge fortæller Anne-Marie Mai ligeledes om den fattigdom og nød, der herskede i skyggen af byens tekniske vidundere. Her er den danske fotograf Jacob Riis en nøgleperson, og netop hans dokumentarisme var med til at indføre fotografiet som en del af journalistikken. En anden international digter, der skrev indigneret om New Yorks ”underverden” var den spanske Garcia Lorca. Han blev af sine forældre sendt til New York i håb om, at dette kunne kurere hans homoseksualitet. Det lykkedes ikke. I stedet kom der stor digtekunst ud af opholdet. 

”Drømmen om Amerika” slutter af i den 18-årige Klaus Rifbjergs fodspor på 3rd Avenue og i Central Park, hvor synet af en gruppe unge, afroamerikanske kvinder blev en livslang inspiration også for den nu aldrende digter, der i et erindringsstykke fra 2011 skrev: ”Hele den sensualitet jeg har dyrket resten af livet, og som også ligger i det med at skrive – at det er en sensuel affære – dét var alt sammen til stede dér. Og det var skønt”.