Kira Skov og Marie Fisker har begge markeret sig som stærke sangere og sangskrivere på den danske musikscene. De er på hver deres måde kendt for at have en rå kant og en længselsfuld dybde.
Kira og Marie har succesfulde karrierer som solister, men da de i 2007 sammen optrådte med sangen ”The First Time Ever I Saw Your Face”, til et temaprogram om Johnny Cash på DR2, blev det besluttet, at et fælles projekt skulle igangsættes.
De to sangerinder har været veninder siden teenageårene og The Cabin project, som albummet kom til at hedde, har faktisk været en drøm for dem længe.
Nu blev drømmen til virkelighed - hør dem sammen i livekoncerten fra Studio 55.