Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Teatermagasinet: Gæst Henning Sprogøe

Uhyggeligt mange unge søger ind på en af landets tre teaterskoler hvert eneste år. Blot 24 af dem kommer ind. Men hvad skal der til, hvad kigger de efter og er der i virkeligheden talent nok til tre skoler? Skuespilleren Henning Sprogøe, der er prorektor på Statens Teaterskole, arbejder med de unge skuespillerelever.

I denne udgave af ”Teatermagasinet” er han gæst hos Henrik Lyding, og han fortæller blandt andet om talentmassen i dagens Danmark, om den enorme arbejdsløshed og om hvordan man prøver at fremtidssikre skuespilleruddannelserne bedst muligt.

Men først byder Henrik Lyding på klip og anmeldelser fra ”Heksejagt” på Det Kgl. Teater med blandt andre Olaf Johannessen og Benedikte Hansen, fra Svalegangens nye tyske komedie ”Inga og Lutz”, der også skal på turne, og til sidst fra Nikolaj Hübbes og Silja Schandorfs helt nye opsætning af balletten ”Svanesøen” på Operaen. Sidst i programmet er der korte anmeldelser af ”Det mørke Net” – en ungdomsforestilling i Skuespilhuset, af ”Lille mand hvad nu” på Mungo Park og af Mammutteatrets gæstespil ”Catering” på Edison-scenen.

Om som det sidste i programmet udlodder Henrik Lyding gratis teaterbilletter til to meget forskellige musicals.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.