Første år var en succes, så i 2015 blev der, for andet år i træk, afholdt Schlagerfestival i fængslet i Horsens! Vejrguderne var med arrangementet, der blev afholdt i høj sol, og alle kunstnere gjorde, hvad de kunne for at skabe en mindeværdig dag.
I ”Gensyn med dk4 Schlagerfestival 2015” kan man bl.a. opleve Rossana Rocci, Die Cappuccinos, VoXXclub, Peter Michael, Madeline Willers, Maria Voskania samt Sonja Christin og hendes datter, Lorena Feller.
Allerede som 15-årig startede Rosanna Rocci som sangerinde, og hun nyder det stadigt. For hende er det ikke et job, men en hobby. Selvom hun er født i Schweiz, er hun opvokset i Italien hvilket kan høres på hendes musik, der har mange Italienske, men selvfølgelig også tyske tekster. God fornøjelse!