Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

DanskTOP Talent 2015: Finalisterne med afstemning (2:6)

For finalisterne ElborgMaribo var det lidt af et tilfælde, at de kom med i DanskTOP Talent 2015.

En sen aften stødte Mette Elsborg på Familie Journalens opslag og sendte ”Min elskede ven” ind til konkurrencen uden makkeren Erik Maribos vidende. Den lille impulsive handling blev starten på et spændende eventyr for duoen.

I programmet fortæller Mette og Erik, hvordan de lærte hinanden at kende, da Mette kom med i Eriks kopiband for godt 10 år siden. Hvordan de kort efter begyndte deres eget lille sideprojekt, ved at indspille nogle af Eriks sange, og om hvordan de i dag fungerer som husorkester til de velbesøgte caféaftner, som Erik og hans kone Helle holder i deres ombyggede kostald. Det bliver også til en snak om det helt særlige venskab, der er opstået på trods af en aldersforskel på over 30 år, og hvordan det er at optræde med ”Min elskede ven” på et hospice – en sang der har en hel særlig betydning for Erik.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.