Verdens bedste sportsdansere er samlet i Shanghai, Kina, for at dyste i årets sjette og sidste afdeling af Grand Slam-serien.
Igennem det meste af året har fordelingen af podiepladserne set relativt forudsigelige ud. Det tyske par, Simone Segatori og Annette Sudol, har ligget stabilt på førstepladserne gennem det meste af året, efterfulgt af det russiske par Dmitry Zharkov og Olga Kulikova. Men til Verdensmesterskabet blot én uge før denne afgørende Grand Slam-Finale, vendte alt sig på hovedet og russerne tog sejren, oven i købet i overbevisende stil. Der er derfor lagt op til kamp om guldet, når 12 af verdens bedste par mødes i Shanghai, for at afgøre den sidste finale i årets Grand Slam-serie.