Mariehaven har gennem tiden haft besøg af mange sjove mennesker, og denne gang er ingen undtagelse.
Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når en veloplagt Lille Palle kommer med finurlige viser. Jan Svarre holder sig heller ikke tilbage, når han giver morbide forslag til dyrenes selvmordshistorie. Anne Dorte Michelsen går lidt i den anden grøft, når hun med stor inderlighed betager publikum med en børnesang. Der er også nok at glæde sig over i denne udgave af Sommersang i Mariehaven. God fornøjelse!
Medvirkende:
Lille Palle, Jan Svarre, Anne Dorte Michelsen og Neighbours & Friends