Hvordan er en politikers hverdag? Hvad laver de, hvad driver dem, og hvorfor tror de, at danskernes tillid til dem er dalende? Hvad kan de selv gøre, for at genvinde tilliden?
Det og meget mere ser ”Kvinderne fra Borgen”, Fatma Øktem og to kvindelige folketingsmedlemmer, hver uge, nærmere på i programmet, der giver indblik i politik.
Denne gang bliver emnerne forhandlinger og samarbejde, når Fatma Øktem har besøg af Karina Adsbøl og Annette Lind. De svarer bl.a. på, hvad der betyder noget, når politikerne skal indgå forlig samt hvad den personlig kemi har af betydning.