Holger Blom havde sin barndom og ungdom i Skanderborg. Det er derfor ikke helt tilfældigt, at netop Museum Skanderborg viser en udstilling med fokus på nogle af de mange teaterkostumer, han skabte til bl.a. Det Kongelige Teaters kunstnerinder op gennem 30´erne, 40´erne, 50´erne og frem til sin død i 1965. Også Marianne Verge er fra Skanderborg og har nu forfattet en stor biografi om modekongens liv og værk.

Det er i kølvandet af udstillingen og biografien, at dk4´s Frantz Howitz har opsøgt nogle af sandhedsvidnerne til Holger Bloms liv. Først og fremmest Lise Nørgaard fortæller om vennen Holger Blom, som hun også var kunde hos siden 1957. ”Når man skulle ud, var det altid rart at iføre sig en ”Holger”. Så var man aldrig i tvivl om, at tøjet sad”, fortæller den nu 100-årige forfatter til dk4.

At Holger Blom var homoseksuel er ikke nogen hemmelighed, men han er ikke direkte inspirationskilden til Matadors Daniel, der ligeledes var homoseksuel og havde ambitioner om at blive modekreatør. Holger Bloms far Christian Johan Blom var nemlig ikke en Mads Skjern-type. Selvom Holger, som eneste søn, var udset til at skulle arve faderens firma, der producerede landbrugsmaskiner, blev han støttet i de fleste af sine valg. Dog var faderen lang fra begejstret, da Holger ville være skuespiller, men da han endelig kom til København og ville begynde at sy kjoler, forærede faderen ham en symaskine. Kort tid efter døde han, og Holger arvede en stor sum penge. Det gjorde ham i stand til at åbne sin egen salon.

Her fik han snart udvidet sin kundekreds med en række af dansk teaters store stjerner som Bodil Ipsen, Liva Weel og Else Skouboe, der introducerede ham til Det Kgl. Teater. Siden blev Helle Virkner og især Bodil Kjer Holger Bloms muser og nære venner. Til dem skabte han en lang, lang række mindeværdige teater- og filmkostumer samt rober til privat brug. Begge har de i deres memoirer beskrevet, hvordan Holger Blom kunne kaste et stykke dyrt stof omkring dem og bare klippe i det. På én eller anden måde blev det endelige resultat altid sublimt.

Frantz Howitz har mødt Marianne Verge under opstillingen af Bloms teaterkjoler på Museum Skanderborg, og ud over Lise Nørgaard er der ligeledes en samtale med Susse Wold, der mindes, hvordan hun blev hjulpet af Blom i forbindelse med en rolle, hun kropsligt ikke var skabt til samt med Conny Marie Blomqvist, der var elev hos Blom og var med til at sy Dronning Anne-Maries brudekjole.

Bloms håndværk som modekunstner og teaterskrædder er stadig legendarisk. Han forstod at klæde damerne på, så de tog sig bedst muligt ud. Især var han en mester i at drapere stoffet omkring kvindekroppen, en teknik han ikke havde været i lære for at mestre. Han havde lært sig selv håndværket.

På Det Kgl. Teaters kostumelager hænger mere end et tusind kvindekostumer, men hvordan kan man kende en Blom-model frem for de kostumer, der er syet på Teatrets egen skræddersal? Det giver lederen af kostumelageret Anne-Sofie Bruun sit bud på. ”Gennem mit arbejde med Holger Blom har jeg fået skærpet mit blik for hans teknik”, fortæller hun bl.a. i dk4´s program og fremviser et par kostumer på vrangen. Her ser man Holger Bloms teknik, der fremhæver de mest positive sider af kvindekroppen. Bl.a. ser man, hvordan ”værket” udgår fra en nøje udvalgt BH og derfra understreger kjolerne både talje og hofter. På vrangen af kostumerne ser man, hvordan der er syet et lærredsliv med stivere beklædt med taft. Han var, i sine kreationer, i stand til at løfte damernes bagdele, så de – efter Lise Nørgaards udsagn – blev hævet 10 cm.

Holger Blom har kreeret flere kendte kjoler for Dronning Ingrid, der var ”juvelen” i hans kundekreds, men mest kendt er alligevel Dronning Anne-Maries brudekjole, som Conny Marie Blomqvist var med til at sy.

Det var desværre ikke alle Holger Bloms kunder fra det bedre borgerskab, der betalte. ”Det var kvinder, der var godt gift og aldrig havde haft en egen indtægt. De skulle ludre sig til at få pengene af ægtemanden for at kunne betale”, fortæller Lise Nørgaard. ”Det var ikke kun Holger Bloms problem. Det var også dengang købmandens, slagterens og andre handlendes problem”. Holger Blom havde i tusindvis af kroner ude at svømme, og han var altid i pengebekymringer.

Også på kærlighedsområdet var Blom i bekymringer. ”Han havde en tendens til altid at forelske sig i de forkerte”, fortæller Lise Nørgaard. Det var måske en grund til, at han døde så relativt ung. Han forelskelser var ofte mænd, der udnyttede eller pressede penge af ham.

Hvorfor er Holger Blom værd at huske? Det handler om det gode håndværk, der holder, men det handler også om en mønsterbryder, der – som bøsse i en for homoseksuelle mørk tid – skabte sig et professionelt ry og en forretning, der stadig den dag i dag er legendarisk. Det vil man forstå, hvis man besøger Museum Skanderborgs Blom udstilling, læser Marianne Verges biografi over modekongen eller tænder for dk4´s program ”Holger Blom in memoriam”.