Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Gensyn på dk4: August Bournonville 200 år (2:14)

Gensyn med alle de klassiske opførelser af AUGUST BOURNONVELLES balletter. Kan Bournonvilles balletter stadig opføres og forstås af publikum?

Da dk4´s Frantz Howitz fulgte den sidste internationale Bournonville festival på Det Kgl. Teaters gamle Scene i forbindelse med den verdensberømte balletmesters 200-års fødselsdag i juni måned 2005, var det store spørgsmål allerede da: Kan Bournonvilles balletter overhovedet overleve på et fremtidigt balletrepertoire?? Svaret er både ja og nej. I hvert tilfælde er man i dag nødt til at omfortolke balletterne til et mere nutidigt sprog, hvad balletmester Nikolaj Hübbe da også med held har gjort i årene efter 2005 med sine opdaterede versioner af ”Napoli” og ikke mindst ”Sylfiden”.

Her mere end 12 år efter Bournonvillefestivalen giver dk4 seerne et gensyn med de 14 programmer, som Frantz Howitz tilrettelagde om balletterne. Hver ballet har fået et program med et kort handlingsreferat samt interviews med dansere, instruktører og Bournonvilleeksperter deriblandt ”Dr. Dans”, Erik Aschengreen. Især sidstnævnte pointerer, at vores fælles referencerammer i dag er helt anderledes end dengang, balletterne blev skabt. I en ballet som ”Fjernt fra Danmark” spiller nationalhymnen ”Vift stolt på Kodans Bølge” fx en rolle for forståelsen af handlingen. Den sang kendte alle i teatret i 1800-årene, men i dag er den ikke længere en del af vores fælles referencerammer, og hvordan vil publikum i dag tage imod en ”negerdans”, der er en kliche på, hvordan man i slutningen af 1800-årene opfattede to afroamerikanske tjenere?

Også en ballet som ”Livjægere på Amager” er delvist uforståelig, for hvem i dag kender til løjtnant, musiker, skuespiller og notorisk kvindeforfører Edouard Du Puy, der er ballettens hovedperson??
Hvis mange af historierne i Bournonvilles balletter ikke holder i forhold til et nutidigt publikum, gør hans trinsprog det til gengæld. Det er det, der gør danske dansere så stærke. Det er også træningen i at kunne fortælle en historie, der gennem tiderne har givet dansk ballet en særlig styrke, når det gælder historieballetterne. Det er én af grundene til, at fx Neumeiers balletter passer så godt ind i den danske ballettradition, selvom hans koreografiske sprog er meget anderledes end Bournonvilles.

Den Internationale Bournonvillefestival i 2005 var en kæmpe international begivenhed, der tiltrak balletkritikere fra hele verden, og alle var henrykte over, hvad de oplevede. Det år brillerede solodanser Thomas Lund i en lang række partier, der gav ham titlen af ”Årets danser” internationalt set, men også stjerner som Gudrun Bøjesen og Caroline Cavallo funklede om kap med alle deres kammerater i Den Kgl. Ballet.
Nu kan du genopleve lidt af festen og selv fundere over det store spørgsmål: Kan Bournonvilles balletter overleve i fremtidens repertoire, og hvis svaret er ”ja”, hvordan kan de så overleve?

”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se, eller gense, skatte fra dk4’s tv-arkiv. Udsendelsernes tekniske kvalitet er af ældre dato.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.