Hvilke forestillinger og tanker ligger bag tidens fremtrædende strømninger og temaer som fx populisme, identitetspolitik, nutidens socialisme, men også moderne ledelse, forsvarsvilje eller mangel på samme, kunstens og kulturens betydning samt Trump og det nye højre?
Hvorfor fylder netop disse temaer så meget i samfundsdebatten? Hvad er baggrunden for dem, og hvilket indhold er der tale om?
Det gør Morten Hesseldahl og en række af tidens fremtrædende stemmer os klogere på i programrækken ”Bagtanken”. I denne udgave handler det især om den danske og den europæiske venstrefløj, hvor der sker rigtig meget.
Men det handler også om nationalfølelse, nationer, populisme – og Enhedslisten. For samtalepartneren i programmet er Pelle Dragsted, der ind til valget er folketingsmedlem for Enhedslisten, men som nu falder for partiets rotationsprincip.
”Bagtanken” produceres i samarbejde med forlaget Gyldendal.