Anne-Marie Mai er yderst velanskrevet professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet i Odense, men hun er også inkarneret og begejstret Bob Dylan-fan, -kender og aficionado, som det også hedder, når man er både entusiastisk og passioneret.
Igennem mange år havde Anne-Marie Mai indstillet Bob Dylan til Nobelprisen i litteratur, og da den amerikanske sanger og poet så i 2016 helt sensationelt blev tildelt Nobelprisen, forpligtede Anne-Marie Mai sig selv til to ting – nemlig at skrive en bog om Bob Dylan og til at afholde en konference for Byb Dylan-forskere og -kendere fra hele verden.
Bogen er udkommet, og konferencen er blevet afholdt, og nu er der mulighed for her på dk4 at møde tre af de mest prominente, deltagende Dylan-kendere i et interview, der ledes af Anne-Marie Mai.
I dette program kan man møde Dr. Nina Goss, der er universitetslærer i New York.
Underlægningsmusikken er selvfølgelig af Bob Dylan, og den fremføres af Billy Cross, der både har været ven med Dylan og spillet i Dylans band.
Programmet er produceret i samarbejde med Syddansk Universitet i Odense.