Griskhed og gerrighed går således hånd i hånd. Gerrighed er ikke at ville dele, hvad man har, med andre. Griskheden kan derfor føre til, at man bliver nærig, påholdende, fedtet eller måske bare sparsommelig.
Men det mest ubehagelige ved griskheden er, at den forvandler et retmæssigt begær efter at opnå noget, fx penge, anseelse, kærlighed eller livsvisdom til et begær efter besiddelse. Karakteristisk ved griskheden er også, at den er umættelig og derfor aldrig kan tilfredsstilles. Nok er er aldrig nok.

For den griske bliver det en besættelse at eje og eje mere endnu: Flere bygninger, flere markedsandele, flere topposter, flere følgere, flere likes, mere anerkendelse på alle planer.
Har vi efterhånden vænnet os så meget til at være griske, at vi ikke længere opfatter griskheden som en last, men faktisk som en dyd? Og er griskheden så blevet en trussel mod det danske velfærdssamfund?
Disse spørgsmål samt andre aspekter af griskhed drøfter præst og Kierkegaard-kender Pia Søltoft i programmet med Københavns overborgmester Frank Jensen.