Grace James - et band fra Aalborg og omegn, der rammer et moderne tvist af Americana, roots, blues, country, New Orleans og Rock’n’roll. Numrene har en god portion ”feel good”-stemning, så man ikke kan undgå at blive i godt humør.
Deres målsætning er fornem og lyder: ”Vores mål er at skabe musik, der overskrider alder, grænser, sprog, og forskelle. Vi vil være den nye karismatiske ven, du aldrig før har mødt, men som du straks har lyst til et lære bedre at kende”.
Når Studio 55 byder ind til koncert med Grace James, så bliver det med en sprudlende energi og en fængende optræden, som man ikke vil gå glip af.
Medvirkende:
Stine Flyvholm: vokal - Jimmy Gulbæk: vokal, guitar - Nils Bo Poulsen: trommer - Sten Kjærsgaard: keys - Rasmus Boje: bas.
dk4 har sat scenen og lader et væld af danske bands indtage den. Den musikalske bredde er stor i Danmark – det er bare ikke alle genrer, der får lige meget plads i det offentlige rum. I ”Live fra Studio 55” har musikerne scenen i godt 60 min., hvor de kan præsentere hele deres set – og ikke kun det enkelte hit.
Få en musikalsk oplevelse i ”Live fra Studio 55”, hver gang på dk4!
Måske taler genren umiddelbart ikke til dig, men nærheden og intensiteten, der findes i håndspillet live-musik, kan ikke sammenlignes med det, man hører i radioen.