Lidt udenfor Aarhus by ligger en fantastisk campingplads med udsigt til Aarhus-bugten. Det er sommer, det er sol, og fuglekvidder kan høres i Marselisborgskoven som campingpladsen ligger ved.
Med DCU Camping Aarhus - Blommehaven, kan en campingoplevelse i den danske natur næsten ikke fås bedre.
Denne gang får Anne-Vibeke besøg af bryggeriejeren Eddie Szweda, en mand med humor og gåpåmod. Eddie er født amerikaner, men flyttede med sin danske kone til Danmark i 1993. Siden da, er Eddie blevet indehaver af Midtfyns Bryghus, som i dag producerer fantastisk øl til danskerne.
I programserien ”Campinghygge”, inviterer dk4’s faste rejse- og campingvært Anne-Vibeke 11 forskellige kendte danskere ud i naturen og på camping for at tale om, hvorfor vi skal rejse, og hvad det betyder for os mennesker at komme hjemmefra og opleve Danmark og udlandet sammen med familie og venner.
Hver gæst kommer med deres bud på favoritsteder i Danmark, deres drømmerejse, deres første rejse og rejsen de aldrig glemmer.