Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

De danske whisky-pionerer (3:6): Fary Lochan destilleri

I den lille midtjyske landsby Farre, med små 500 indbyggere, ligger et mindre dansk whisky-destilleri, der i høj grad har markeret sig i den internationale whiskyverden. Som det første destilleri på det europæiske fastland har Fary Lochan indgået et samarbejde med den meget anerkendte forening, Scotch Malt Whisky Society (SMWS).

Fary Lochan ligger ved en skov og har en lille sø tilknyttet stedet – og det er derfra navnet stammer. Fary fra landsbyen Farre og Lochan, der betyder ”lille sø” på skotsk.

Det var ildsjælen Jens-Erik Jørgensen, der fik ideen til at lave et destilleri. Han gik desværre bort i 2016, hvorefter resten af familien bestående af hustru, en søn og to stedbørn tog over, og det er også dem, der driver virksomheden i dag, og laver alt fra at sætte propper på til at promovere whiskyen på de internationale markeder.

Tag med på besøg på det lille hyggelige destilleri, der er kendetegnet ved at bruge noget så dansk som brændenælder i deres whisky-produktion.

Interessen for whisky har været støt stigende i Danmark de seneste årtier. Det gælder især for skotsk whisky – men også for amerikansk, japansk og ikke mindst irsk whisky. Inden for de seneste år er der kommet et nyt landområde på markedet – nemlig whisky, der er produceret, lagret og tappet i Danmark. I seks programmer sætter dk4 fokus på dette nye fænomen, for at finde ud af, hvad der gør dansk whisky noget helt særligt.



Se programmet allerede nu på dk4.tv
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.