Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Speedway - Eksperter : Nicki vinder VM !

Den 35. årige Nicki Pedersen har en stor chance for at hjemføre sin 4. VM titel ved årets sidste Grand Prix i polske Torun.

Hvor Pedersen, inden det forrige Grand Prix, stod til at tabe til australske Chris Holder er situationen pludselig en ganske anden.
Både Holder og amerikanske Greg Hancock floppede i Vojens, hvilket betyder at Nicki Pedersen kun er sølle 2 point efter Holder i klassementet.
Speedwaylegenden Erik Gundersen er ikke i tvivl: Jeg vil sige, at Nicki er favorit nu. Han har prøvet det hele før, og Holder er begyndt at få kriller i maven, siger Erik Gundersen i et interview til Ekstra Bladet.
dk4´s kommentator Ib Søby peger også på Nicki: Nicki er iskold og en killer, det er jo netop de evner der har bragt ham så langt, så jeg er ret sikker på at han snupper guldet i Torun, siger Søby og peger på at årets VM afgørelse er den tætteste siden Hamar 2003, hvor Nicki vandt sin første titel.
Hverken Nicki Pedersen eller Chris Holder har tidligere nået finalen i Torun, hvor Tomasz Gollob vandt i 2010 og Andreas Jonsson i 2011.

VM-stillingen efter 11 af 12 afdelinger:
1. Chris Holder, 145 point,
2. Nicki Pedersen, 143,
3. Greg Hancock, 135,
4. Emil Sayfutdinov, 122,
5. Jason Crump, 121,
6. Tomasz Gollob, 121,
7. Fredrik Lindgren, 111,
8. Antonio Lindbäck, 103,
9. Andreas Jonsson, 84,
10. Hans Andersen, 64,
12. Bjarne Pedersen, 56,
16. Kenneth Bjerre, Danmark, 41,
17. Michael Jepsen Jensen, 22,
25. Mikkel B. Jensen, Danmark, 4,
27. Peter Kildemand, Danmark, 2.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.