Adjunkt, ph.d., 30 år

Fagområde
Kolonihistorie, især inden for emnerne kultur og identitet. Vestindien, Tranquebar og Vestafrika. Jeg har undersøgt, hvordan afrikanere i Vestindien håndterede det traume, som opstod, da de blev gjort til slaver, og hvordan europæere blev påvirket kulturelt af at leve i kolonierne i Vestindien og Tranquebar.

Forskningsprojekt
Var tilknytning til kolonierne noget at prale med? Jeg vil undersøge om folk, der havde været i kolonierne eller havde mange penge investeret i dem, gjorde noget særligt for at vise, at de havde en sådan forbindelse, og om de selv lagde vægt på, at denne forbindelse var en vigtig del af deres identitet.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?
Den blandede, kreolske kultur i Caribien var den første interesse. Derefter kom et ønske om at forstå, hvordan den transatlantiske slavehandel kunne finde sted. Herfra voksede interessen for hele det koloniale og globale system, som bragte Europa en rigdom, som vi stadig lukrerer på, og på at forstå de menneskelige konsekvenser – på godt og ondt. Kolonialismen skabte trods alt ikke kun menneskelige tragedier, men er også grundlaget for den største globale, kulturelle smeltedigel før anden halvdel af det 20. århundrede. De møder mellem mennesker fra forskellige steder i verden har haft en kæmpe betydning for synet på anderledeshed hos alle de implicerede. Nu vil jeg gerne se på, hvordan det anderledes blev promoveret som noget statusgivende.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?
Det er et omfattende projekt, som for det første skal skabe overblik over genstande hjembragt fra kolonierne, som findes i de danske, nordtyske og norske museumssamlinger, men også i privat eje. Et vigtigt perspektiv bliver at få skabt forbindelse mellem nogle af disse genstande og deres historie – hvem havde dem med hjem, og hvordan blev de brugt. Det vil åbne for en helt ny fortælling om nogle af de ting, man ser på blandt andet Nationalmuseets udstillinger i dag. Desuden vil menneskene bag genstandene og deres måde at organisere deres bolig og deres sociale netværk på blive malet frem. Udfordringen bliver nok at begrænse mig. Med den ekstra tid bevillingen fra Sapere Aude giver mig, kan jeg gå mere i dybden.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?
Først og fremmest er det en ære at modtage, og det styrker mit cv. Det har stor betydning, når jeg skal søge faste stillinger. Men den mulighed for internationalisering, som ligger i programmet er meget væsentlig. For mit vedkommende giver det mulighed for at sammenligne mine resultater med et engelsk materiale, og skabe et netværk i nye forskningsmiljøer i Storbritannien, som jeg måske i fremtiden kan samarbejde mere med.

Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg er gift og har et lille barn. Jeg har en stor tilknytning til US Virgin Islands, det tidligere Dansk Vestindien, idet jeg tidligere har boet på St. Croix, og derudover interesserer jeg mig meget for at lave historisk mad.

Fødested, gymnasium og bopælskommune
Født i Gentofte, student fra Aurehøj Gymnasium og bopæl i Københavns Kommune.

Forskningsprojektets videnskabelige titel
Kolonitilknytning som social identitet – selviscenesættelse blandt rejsende og hjemmeblivende med tilknytning til de dansk-norske kolonier 1680-1930.

Kontaktoplysninger
Louise Steensgaard Sebro. Telefon 3347 3215, 5056 4980; e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Forskningsinstitution
Nationalmuseet, Etnografisk Samling.

I programrækken "Sapere aude - mød en forsker" præsenteres fire af prismodtagerne af det tidligere videnskabsministeriums Sapere Aude karrieprogram 2011.