Danmark har formandskabet for ministerrådet i EU i anden halvdel af 2025. I den forbindelse kommer vi til at høre meget til regeringens ønsker for EU-debatten. Men hvad vil de 8 partier, der IKKE sidder i regering? 
	  
	  	  	  
	  I programserien "Hvad vil oppositionen under formandskabet?" får oppositionen mulighed for at komme til orde, med ønsker og ideer til det danske EU-formandskab.
For hvor stemmer regeringens EU-politik overens med resten af Folketinget, og er der områder, hvor vi kan bidrage med mere – eller mindre?
Fra Europa-Parlamentet deltager: Villy Søvndal - Socialistisk Folkeparti, Per Clausen - Enhedslisten, Niels Flemming Hansen – Det Konservative Folkeparti, Henrik Dahl – Liberal Alliance, Kristoffer Storm – Danmarksdemokraterne og Anders Vistisen – Dansk Folkeparti.
Fra Folketingets Europaudvalg deltager: Martin Lidegaard – Radikale Venstre og Sascha Faxe - Alternativet.
Se programmet allerede nu på dk4.tv


 
  
 
        		  	 
                 
                 
                 
              
