Hvornår skal børn begynde at lære at læse? Hvordan kan man hjælpe sit barn eller barnebarn i læseudviklingen? Er det en god idé at læse historier for sit barn? Hvad med de drenge, der ikke gider læse? Hvad med unge i gymnasiet eller på teknisk skole?
Hvordan arbejder man overhovedet med læseudvikling i skolen i dag?
Det og mange andre spørgsmål om læsning ser vi nærmere på i programrækken "Læsemagasinet", der produceres i samarbejde med Nationalt Videncenter For Læsning og fagbladet Folkeskolen.
I første program ser vi nærmere på, hvordan man derhjemme kan gå i gang med de helt små børns læseudvikling.
Alle programmerne kan genses på folkeskolen.dk, på videnomlaesning.dk og på EMUens materialeplatform.
Programmerne er produceret med støtte fra Ministeriet for børn og undervisnings Tips- og Lottopulje.