Endnu er La Palma ikke en turistmagnet i lighed med fx Gran Canaria og Tenerife, dertil er øen nok for speciel. Her er ingen lange, hvide sandstrande og heller ikke mange turisthoteller, nattelivet er yderst begrænset, og endelig er vejret mere omskifteligt end på de andre kanariske øer. Især den nordlige del af La Palma kan være med en del regn og skyer i vinterhalvåret, mens sommerhalvåret som regel er med smukt vejr.

Hvorfor skal man tage til La Palma? Det skal man, hvis man vil have en fredfuld ferie kombineret med store naturoplevelser, kultur og historie. Hvis man derimod er til fest og farver eller er for dårligt gående, er det ikke La Palma, man skal rejse til. For at opleve, hvad La Palma har at byde på, skal man nemlig have vandreskoene på. For de vandreglade er til gengæld ca. 800 km stier lagt ud til de helt store oplevelser i både regnskov og vulkanlandskaber.
Del 1 af ”La Palma på kryds og tværs” viser, hvad øen har at byde på, når det gælder kultur og historie, og det er ikke så lidt. La Palmas befolkning værner om deres kultur og traditioner.

For at få så meget som muligt at vide, har Frantz Howitz allieret sig med to kompetente guider. Den første seerne stifter bekendtskab med, er Simone Vorbeck Nielsen fra Bravo Tours, der fortæller om La Palmas beskytter La Virgin de las Nieves. Der er her tale om en lille Madonna træfigur fra 1400-årene udskåret i Rom. Efter den oprindelige befolkning, Benahoaritterne, blev besejret i 1493 blev deres helligdomme revet ned. Nord for hovedstaden Santa Cruz de La Palma blev der i stedet opført en kirke, og her blev La Virgin de las Nieves placeret. Dog bliver La Virgin båret i procession rundt på La Palma hvert femte år under stor festivitas, der strækker sig over en hel måned. Festen kaldes Baile de los Enanos. Efterhånden er der puttet flere og flere elementer ind i festprogrammet.

Et højdepunkt under Baila de los Enanos er dværgenes dans, som er en meget speciel oplevelse. Alle ”dværgene” er udklædt som franske soldater under Napoleonstiden, og i dag er denne dværgefigur blevet La Palmas vartegn. Selvfølgelig er der skabt en lille skulptur af en dværg placeret foran en kopi af et af de tre skibe, Santa Maria, der i 1492 bragte Columbus til ”den Nye verden” Amerika.

Er der en guide, der kender La Palmas historie indgående, er det den svenskfødte Anton Hosinsky. Han har boet på øen, siden han var 9 år. På formfuldendt svensk viser han Frantz Howitz rundt i hovedstaden, den hyggelige gamle by Santa Cruz de La Palma med de smukt udskårne balkoner. Undervejs fortæller han om skibet Santa Maria, byens strategiske betydning op gennem 16- og 1700-årene samt de mange piratangreb, der flere gange lagde byen i ruiner.

I dag er Santa Cruz de La Palma turisternes foretrukne by, men her er aldrig overrendt bortset fra under karnevalstiden. Her tiltrækker ”Dia de los Indianos” et stort antal turister. Alle er klædt i hvidt og kaster talkum på hinanden, alt imens de danser løs i gader og på pladser til cubanske rytmer. Denne specielle karnevalsdag og nat mindes de mange, der vendte rige hjem til La Palma, efter at de ellers var immigreret til Sydamerika.

Er man interesseret i arkæologi, har La Palma også meget at byde på. Man kan besøge flere arkæologiske områder, hvor den oprindelige befolkning, benahaoritterne, boede i svært tilgængelige klippehuler. Her kan man bl.a. se underlige tegn udhugget i sten, de såkaldte petroglypher. Hvad de betyder, ved man ikke præcist, og faktisk ved man ikke meget om, hvordan og hvorfor benahoaritterne har bosat sig på La Palma. Hvad man ved er, at befolkningerne på de kanariske øer ikke havde kontakt med hinanden, men at de er kommet fra samme område i Nordafrika og har været berbere. Da der ikke er naturligt forekomne metaller på de kanariske øer, har de levet som et meget højt udviklet stenalderfolk.

Anton Hosinskys mor er arkæolog, og han er derfor specielt dedikeret til La Palmas forhistorie, der bliver ved med at forbløffe. Bl.a. viser Anton Hosinsky en keramikskål ornamenteret med 365 streger og et solsymbol i midten. Benahoaritterne må med andre ord have haft kendskab til årets gang og benyttet tegnene som en form for kalender. Skålen er helt unik og går helt tilbage til ca. år 400 e.Kr. altså mere end 1000 år før castillianske soldater, ledet af Alonso Fernández de Lugo, endeligt overvandt benahoaritterne. I dag er skålen et highlight på et nyt museum for benahoaritterne opført i byen Los Llanos de Aridane.

Er der noget, La Palma ikke mangler, er det gode restauranter. I Santa Cruz de La Palma er Frantz Howitz’ foretrukne spisested Enriclai, der ejes og bestyres af den karismatiske Carmen. Der er kun plads til 12-14 gæster ved små borde i det lille lokale. Hvor der er hjerterum, er der også husrum, og det er netop det, der er restaurantens store attraktion. En aften i selskab med Carmen, der kræser om sine gæster, er altid en oplevelse, og det varer aldrig længe, inden alle gæsterne er som ”én stor familie”. For den italiensk fødte Carmen er alle ”mia amore”, så der er intet at sige til, at Frantz elsker Carmen.